Hvordan skete det? Hvor blev tiden af? Og hvordan kan kalenderen allerede sige juni?

De første udvekslingsstudenter er allerede rejst og vores gruppe svinder stille og roligt ind. Indtil den dag, hvor vi alle er tilbage i vores hjemlande og vores tid som udvekslingsstudenterne i Perú udelukkende bliver til minder.
Vi havde fået fortalt; det er svære, at tage hjem igen, end det er at tage af sted. At den sidste store udfordring som høre med til et udvekslingssår, er at komme hjem.
Intet kan beskrive det følelses mæssige kaos det frembringer, at stå i lufthaven for at sige vi ses til en ven eller veninde, som i løbet af det sidste år er blev til en bror eller søster. Disse mennesker er familie nu, ligesom noget mangler når de ikke længere er her.

Vi var på den sidste tur med Rotary fra den 22-25 maj, hvor vi tog til Ica og Nazca. I Ica deltog vi i den årlige Rotary konference.
Det var svært for alle at forstå det var den sidste rejse, for det følelse jo kun som et par uger siden vi var i Arequipa, selvom der var tilbage i September
Den 28 maj, havde vi vores farvel cermoni med Rotary, hvor vi alle holdte taler og sang.

Jeg er  også lidt unexpected flyttet til min 4. familie, de bor endnu tættere på skolen og er også rgtig gode venner med min tredje familie, så alt er godt.

Det er en mor, far, en søster på 23, en søster på 19, som er i Tyskland lige nu og en søster på 10. Jeg kendte dem allerede inden jeg flyttede ind, så det gjorde ikke så meget.

Ellers går alt rigtig godt, jeg er så lykkelig, jeg har travlt med at få set mine venner så meget som muligt, bruge tid med mine familier, og bare nyde min sidste tid her i  mit elskede Perú.

Happiness is not a state to arrive at, but a manner of traveling

Den 13 marts flyttede jeg til min sidste familie og de er rigtig søde. Familien består af en mor, far, tre brødre på 12,17 og 19 år og vores kat.
Efter en meget lang sommerferie er jeg også startet på min nye skole, som er en militær skole, hvilket egentlig bare betyder at der kun går elever som har familie i militæret.Jeg er rigtig glad for denne skole og alle er bare super venlige, her går også to af mine venner fra Australien.

I påskeferien tog jeg med min familie, min bror fra Tyskland (udvekslingsstudenten, som boede i familien før mig) og en anden ven fra Tyskland til det sydlige Perú. Vi tog først til Nazca for at se Nazca linjerne, som er nogle figurer tegnet i sandet før inkatiden og ingen ved, hvem der har lavet dem. Du kan også kun se dem oppe fra, enten et fly eller bjerg, eller en masse udkigsposter som er er rundt omkring.
Derefter to vi til Ica, som er en lille by mit i ørken.
Det var en rigtig godt og spændende tur.


I morgen tidlig tager jeg til Iquitos, en by i amazonen. Vi skal først se byen og derefter på 4 dage inde i junglen og det glæder jeg mig rigtig meget til.

Viajeeeeee

Om morgen den 17 kom mine to veninder, Romy (Tyskland) og Lara (USA) over og vi kørte alle til lufthavnen. VI ankom til Trujillo om eftermiddagen og boede på et rigtigt lækket hotel, hvor vi boede i små hytter. Vi tog alle på stranden og vandet var rigtig varm med meget store bølger, så vi body surfede for det var for sent at leje surfboards. Om aften fejrede vi Romys fødselsdag.
Den 18 så vi tre forskellige ruiner pre-columbian ruiner, som er fra før inkatiden, der er rigtig mange af den slags ruiner her i det nordlige Perú. Senere tog vi igen på stranden og de fleste af os surfede også. Om aften tog vi til Plaza de Armas, der var dog ikke så meget at se, men det var rigtig hyggeligt.
Den 19 havde vi morgen fri hvor jeg gik rundt og så noget af byen med nogle veninder og senere kørte vi til Chiclayo, da vi ankom spiste vi bare aftensmad og slappede af.
Den 20 første kørte vi ud til denne her ’fugle zoo’ hvor vi fodrede emuer og strudsser og lærte lidt om de forskellige fuglearter. Derefter kørte vi til en strand, men det var ikke en særlig lækker strand og vi kunne ikke gå i vandet på grund af brandmænd. Om aften tog vi til et center og havde ellers aftenen fri.
Den 21 Havde vi ture hele dagen og så en masse forskellige ruiner og museer og det hele var rigtig interessant. Om aftenen kørte vil til Tumbes.
Den 22 ankom vi til Tumbes, hvor vi først så Plaza de Armas. Efter det sejlede vi på ud til en ø for at se krokodiller og derefter til et andet sted for at fugle, på vejen derhen sprang de fleste fra min båd og en af de andre både i floden, og det var rigtig lækkert og vandet var dejligt varmt. Vi tog over til en anden ø og brugte det meste af eftermiddagen i floden/havet. Om aften kørte vi videre til Ecuador.
Den 23 da vi endelig ankom til vores hotel efter en meget lang nat og to tre forskellige busser gik alle i seng og aktiviteterne blev udsat et par timer. Efter morgen mad, tog vi til en park, hvor vi så skildpadder fra Galapagos, vi mødte også tre piger fra Frankrig og Tyskland, som er på udveksling i Ecuador. Efter frokost tog vi med en båd, så vi kunne se noget mere af byen ude fra. Ellers havde vi hele aftenen fri, hvor jeg gik rundt sammen med nogle af mine venner, så noget mere af byen, der var blandt andet en demonstration- ved ikke for hvad. Ecuador er meget anderledes end Perú, her er langt flere farver, landet virker rigere, det er noget dyre, de har magnum is og så regner det(!)
Den 24 Tog vi først en Turistbus rundt og så noget forskelligt, vi spiste her efter frokost og jeg er ikke rigtig imponeret over deres ris her. Vi kørte senere til Salinas, som er en by ved kysten. Her var utroligt smukt og vi tilbragte aftenen på stranden.
Den 25 regnede det rigtig om morgen og sådan rigtig regn!  Så jeg og nogle andre, som også føler et gigantisk regn underskud stod bare under det. Senere tog vi på et market og derefter stranden. Om aften kørte vi hjem til Perú igen.
Den 26, 27 og 28 Vi boede på et rigtigt lækkert ressort lidt som philippinerne. Vi brugte dagene med at slappe af på stranden og være sammen alle sammen, inden vi skulle hjem igen. Om aftenen havde vi lejrbål på stranden og det var bare rigtig hyggeligt.
Vi tog hjem den 28, hvilket også var de flestes syv måneders dag og det er umuligt at forstå, hvor hurtigt tiden er gået. At side rundt om et lejrbål, som vi også gjorde i Colca cañon for omkring et halvt år siden, er en unik følelse, for jeg kan mærke en forskel. Ikke blot fordi vi alle har ændret os, men fordi vi ikke længere er ´bare´ venner. Vi er familie.  Jeg var blevet fortalt om dette unikke bånd, der skabes mellem udvekslingsstudenter og der er jeg kun enig i. Det er ikke kun dine værtsfamilier, som bliver familie. Det gør udvekslingsstudenterne også.

 

Ferien er ved at være forbi og jeg starter skole i næste uge

 

Sascha

To me abroad is another word for home

Det er februar og det har det egentlig været i noget tid nu. Det betyder jeg har befundet mig i Perú i over seks måneder nu og overhalvdelen af mit ophold er allerede gået.
Det føleles dog som om, jeg har boet her så meget længere, som om jeg altid har været en del af det her, på en eller anden måde følelses det som om, jeg altid har boet  i Lima.
Min danske hverdag ligger fjernt, hvis jeg tænker på den, som et helt andet liv og nogle gange er det svært at huske den helt præcis. Men det er vel det, man kalder tilpasning?
Hvad handler tilpasning egentlig om? Og hvornår har du rigtig tilpasset dig dit nye hjem?
Nogle vil vel sige, det handler om, at begynde at forstå kulturen og ikke mindst sproget?
Jeg tror tilpasning(en) handler om, at tænke på dit nye hjem, som hjem, før det sted du voksede op og som altid har været dit hjem.
Jeg tror min tilpasning til Perú rigtig startede, da jeg begyndte at se Perú, som mit hjem før Danmark, nogle vil vel sige det er Perú til og med den 16/7-14, hvor jeg (desværre) vender tilbage til Danmark, for at gøre det land til mit hjem igen.
Men det er ikke rigtig, Perú vil altid være mit hjem, et sted jeg forandrede mig, fik familie og venner, lærte et sprog og ikke mindst voksede op.
Før jeg kom, vidste jeg allerede Perú ville blive mit hjem (for et år) nu ved jeg virkelig at Perú, er meget mere end udelukkende mit  hjem i dette år og i disse sidste måneder. Perú hare lært mig ting Danmark aldrig har været i stand til at lære mig, jeg har set ting som har ændret mit syn på den verden, som vi alle lever i. Givet mig et andet forhold til begrebet livskvalitet og ikke mindst livet i alt almindelighed.
Perú har med andre ord ændret mig, ændret mig på måder jeg ikke engang vil give mig i kast med at forklare, udelukkende fordi jeg finder det tæt på en umulighed. Jeg kan ikke engang beskrive alle forandringerne over for mig selv af den ene grund: Jeg mangler ord.
Jeg kan bare mærke ændringerne i mig selv og min måde at være menneske på, kan mærke ændringer i forhold til mit livssyn og måden at acceptere livet på.


Om en uge rejser jeg 12 dage til det nordlige Perú og Ecuador med de andre udvekslingsstudenter. Det glæder jeg mig rigtig meget til og det er sådan en rigtig bade ferie, vi skal hver fald på stranden næsten hver dag og det nordlige Perú skulle have landets bedste strande. Det udover skal vi vist besøge nogle templer. Men altså tolv dage med sol, sommer, strand, udvekslingsstudenter og udlandstur, kan vist ikke være bedre.




Sascha

My home away from home

Hvordan er det egentlig, at bo i Lima?
Hvordan er det, at bo i en storby med flere indbyggere end Danmark?

 

 Til at begynde med var det underligt, at vende sig til mængden af mennesker og biler. Al osen og manglen på ro. Alle dem, som går rundt og sælger småting ved bilruderne i lyskrydsene, kvinderne, som er klædt i Peruvianske dragter og nonnerne som du engang i mellem møder.
Mængden af taxaer er enorm i hvert fald i forhold til Danmark.
De tre forskellige slags busser, hvor to af dem er så små, at stå op er en umulighed.
Lyskrydsene kan være røde i minutter og folk krydser gaderne som det passer dem.
Og alle stirrer. Alle kigger efter gringaen, den fremmede, udlændingen. Den, meget høje, blege, pige, med det korte, lyse, hår og blå øjne, der tydeligvis ikke er her fra, men alligevel går sammen med en gruppe Peruvianere.
Kommentarerne, tilråbene, eller bare spørgsmålet om et billede, var heller ikke noget jeg var vant til.
 

Men stille og roligt tilpassede jeg mig forholdene i den Peruvianske hovedstad. Stille og roligt blev dette min hverdag, mit nye hjem, mit andet hjem.

Jeg var skræmt for at krydse en vej -også sammen med andre i starten, overrasket over det kaos, som hersker på vejene dagligt. Var ikke klar over det sande indbegreb af trafik før.
Det blev jeg vant til, ligesom mængden af biler, taxaer og busser.
Opmærksomhed på gaden er ikke længere noget jeg tænker over, lægger mærke til eller høre efter.
Jeg blev langsomt en del af denne by, Lima er min by nu.

Og hvordan vil jeg beskrive Lima?

Lima kan bedst beskrives som grå.  Grundet udstødningen fra alle køretøjer, den altid overskyede himmel. På samme tid er den farveri, fortovene, som er gule, broerne der alle er malet grønne eller blå. Alle parkerne eller de små græsplæner, som skiller vejene fra hinanden, der også er omgrænset af gule fortov.
Lima er mere end det, Lima er levende, Lima er fyldt med mennesker, larm og der er altid noget, der foregår.
Ved ikke om du kan kalde Lima smuk, det er ikke den smukkeste peruvianske by jeg har set. Men den er heller ikke grim. Lima har sin egen charme, man er bare nødt til at lære den at kende.


Billeder er på vej, men de er virkelig, virkelig lang tid om at uploade, så jeg prøver igen lidt senre

It's not worse it's not better - it's just different

.

                                                    Du ved du er i Perú når:                     

• Du spiser ris og kylling næsten hver dag og det smager fantastisk
• Du ikke bruger sikkerhedssele på bagsædet og 4-5 personer er også helt normalt
• Du skal slå det varme vand til inden du bader
• Her er ingen opvaskemaskiner
• Du savner vandhane vand
• Toiletpapir må ikke komme i toilettet
• Du kommer en time for sent til et event og indser det er ikke startet endnu
• Du sartser livet hver gang du krydser en vej
• En time i bil er ingen tid
• Man hilser med kindkys på højre kind
• Al maden er portionsanrettet
• Du spiser meget frisk frugt
• Du drikker Inka kola (Peruviansk sodavand) som var det vand
• 2 minutters rødt lys efterfuldt af 40 sekunders grønt er normalt
• De fleste familier har en maid
• Alle supermarkeder sælger friskbagt, hvidt brød
• Du ved du er i Lima når antallet af stjerneklare nætter, som du har oplevet de sidste fem måneder er en cifret.
• Stort set alle veje er ensrettet
• Grønsagerne er næsten altid kogte
• Det er ikke normalt at cykle
• I Lima er blå himmel et sjældent syn i alle andre måneder end januar til marts
• Hvis du ikke prutter om prisen er det fordi du er turist
• Et restaurant besøg, ikke koster meget mere en 50 kroner
• Offentlig transport koster en til to kroner
• Ja den offentlige transport koster en til to kroner
• Chokolade smager sjovt
• Her er ingen radiatorer
• Du normalt har sko på indenfor
• Peruviansk mad er noget af det bedste du ved
• Du har ikke oplevet to dage i træk uden ris
• Du spiser rigtig meget rødløg
• Der er lemón på alt
• Du savner regn
• Luftfugtigheden er omkring 80 i Lima
• Du kan tælle på en hånd, hvor mange edderkopper du har set (Ved ikke om det har noget med Perú eller Lima at gøre som sådan, men det er sandt)
• Frokost spises mellem to og fire og aftensmad lige før du går i seng
• Du kalder dine gode venners forældre for tante og onkel
• Du bliver overrasket over høre samtaler på andet end spansk på gaden
• Solen går ned klokken seks om vinteren og syv om sommeren
• Myggene elsker dit danske blod(igen, måske ikke heeelt noget med Perú at gøre, men sandt igen)
• Du bruger meget tid sammen med bedsteforældrene
• En hård vinter er 10 grader celsius
• Du bruger rørsukker i stedet for hvidt sukker
• De fleste hunde har tøj på
• Her er hårløse hunde- Peruvianske hunde
• Her er rigtig mange parker, men det er forbudt at gå på græsset i de fleste
• Peruvianere går langt for at forså dit spanske
• De fleste tror du er fra USA eller Tyskland
• Mange af disse facts handler om al den lækre mad
• Når du siger du kan lide Perú og de fleste Peruvianere spørger om det er pga. maden
• Du hverken kan finde sko eller langebukser
• Du ender med at elsker æg
• Mañana mañana ( I morgen I morgen)
• Du har tre måneders sommerferie, der skal bruges på stranden og med vennerne
• Mange familier har et strandhus( en slags sommerhus)
• Ingen har bærbar med i skole
• I skolen er det læren som snakker, eleverne skriver bare af
• Et måltid kan nemt udelukkende bestå af ris og bønner
• frokost er altid forret og hovedret, ikke altid dessert
• Alle har den samme ringetone
• Tv'et er altid skruet meget højt op
• Når du bliver rød på en halvtime inden kl. 11:00 uden solcreme

Der er intet negativt ment overhovedet over disse facts! Det er udelukkende (små) forskelle, som muligvis er med til at give et bedre indtryk af Perú. De vil også blive opdateret undervejs

Fødselsdag og jul

En del af det, at være udvekslingsstudent er at holde jul og fødselsdag et sted langt væk fra det du altid har kendt, som hjem. 
Da  jeg fandt ud af, jeg skulle et år til Peru, begyndte jeg at overveje men fødselsdag og senere min jul. To vigtige dage i et hvert menneskes liv, to dage som oftest er sammen  med familie og muligvis venner, to dage med mennesker du elsker og holder af.
Sådanne to dage var det også for mig.
Det var virkelig med mennesker jeg kender, elsker og holder af, mennesker som kun har været en del af mit liv i måneder, selvom det føltes som år. Disse mennesker er gået hen og blevet nogle af mine bedste venner og disse er gået hen og blevet familie.
Den 22/12-13(også min fødselsdag) havde vi en julefrokost med Rotary. Vi skulle alle medbringe et måltid fra vores land og jeg lavede en mere eller mindre mislykket drømmekage, som blev spist alligevel.
Det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi spiste en masse og havde svært ved at indse det faktum, at det meget snart var jul. Om aften tog Brooke (USA) med mig hjem, hvor vi spiste med min familie.
Det var en rigtig dejlig.
Den 24/12-13 (juleaften)
Hvordan kan det på noget måde blive jul, et sted med over 25 C og ikke engang et plastik træ, (normalt har de et plastik juletræ, det kom bare ikke op i år)
Det føltes  på ingen måde som jul, hvilket jeg egentlig glad for. For hvis det ikke føles som jul, mærker jeg heller ikke et savn eller et tab af den jul, som jeg voksede op med og som jeg har holdt de sidste 15 år. 
Alt starter langt senere i dette land og vi var til gudstjeneste omkring klokken 18, klokken 21:15 tog vi hjem til mine bedsteforældre for at fejre jul, en jul med kalkun og ris i stedet for flæskesteg og brune kartofler, en jul i shorts og uden juletræ, uden sne og julekalender.
Klokken 23:30 gik vi op på taget for at se fyrværkeri og klokken 24 ønskede vi hinanden glædelig jul.
Det var en rigtig dejlig jul og en oplevelse jeg ikke ville være for uden. Det er en gav opleve højtider i en anden kultur, i et andet land.